Det er nogle gange kun lidt

som gør det store indtryk


EN LILLE TJENESTE

”På den støvede grusvej i formiddagsheden kom de gående, langsomt to kvinder. Den ene ung, den anden gammel. De bar dragter i flotte farver. Der var langt
- vi kørte forbi, støvet hvirvlede op.

De når da aldrig ind til byen. Skal vi ikke tage dem med? Spørg lige om de ikke vil køre med. De når da heller ikke bussen.

De ville gerne med, og de kørte med til tanken, hvor de ville af. De smillede meget og takkede mange gange.

Det blev en god dag”


HVEM HAVDE MEST BRUG FOR PENGENE..

”Han stod nede ved havnen ved de blå fiskerbåde med sin kærre. Den bugnede af striktrøjer. De flotteste håndstrikkede trøjer med mønstre og striber.

Jeg måtte eje en. Det var den flotteste med striber, hætte og kængurulommer.

- Hvad koster den?

- 220 …

- Kan jeg få den for 200??

- Ja …

nu er jeg hjemme i kulden og jeg er helt flov!! Hvad betyder 20 MAD for mig – ingenting. Hvad betyder 20 MAD for ham – en hel del.

Det er en ommer”


AT BLIVE VÆK

” At finde vej, når man er blevet væk i Essaueria. At stå på en plads, ved en vandpost og spørge, den mand der tapper vand i en farvestrålende plastspand, hvad hedder pladsen??

Han ved det ikke …

Jeg peger på kortet – hvor er vi??

Han kan ikke læse!!!

Han følges med os hen til en butik, hvor der tales lidt fransk. Vi viser vores hotel på kortet og han peger straks en én retning – lige ud.

Ingen vej går lige ud – så vi snor os  mod øst, vest, nord og syd og så er vi ved kanonerne, som er ved vores hotel.


FUGLE KALD

”Tjeneren på hotellet kaldte et særligt kald til mågerne, når han havde lidt madrester.

Så kom de svævende alle steder fra”


ET LILLE MØDE

Essaouira, en gammel blind kone sidder og håber på lidt penge.

Hun kunne være min gamle mormor, jeg giver hende en mønt, hun kysser min hånd, jeg stryger hendes kind”


SPÆNDINGEN

”Tænke sig, hvor smukt farverne lyserød, lysegrøn og lysebrun i dette Marokkanske lys, kan gå sammen. Jeg bliver ved og ved med at fascineres af farverne her – der er ikke sparet på dem.

Hele tiden opstår der en fin spænding:

I mellem farverne
I mellem farve og baggrund
I mellem det nye og det gamle
I mellem naturen og det menneskeskabte
I mellem land og hav
I mellem goldheden og frodigheden
I mellem mennesker
I mellem dyr og mennesker
I mellem min kultur og deres kultur
I mellem lyde og stilhed

Jeg kommer ud af min egen selvoptagethed og det berører mig”


OPLEVELSE I HAMMAM

Det første syn der møder mig er, tror jeg, en lidt ældre dame sammen med hendes gamle mor. Moderen er faldet rigtig meget sammen i kroppen, er meget tynd og rynket. Datteren hjælper mor i tøjet, og da jeg selv kommer tilbage fra badet, sidder moderen fuldt påklædt i hjørnet af en bænk – nu er datteren selv i bad og moderen tager kontakt til mig, da jeg skal have tøj på. Jeg øver mig altid på at kunne stå på et ben, når jeg tager bukser på. Hun tager mig blidt i armen og viser at jeg skal sidde ned på bænken. Nu ser jeg livet i hendes ansigt og bliver betaget af hendes liv og nærhed – måske skal man ikke være så bange for kroppens forfald”